Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Frederiksodde Skole
Mobil menu

Fritidstilbud og indmeldelse

Frederiksodde Skoles Fritidstilbud

Omkring 130 børn benytter et af Frederiksodde Skoles fritidstilbud.
Fritidstilbuddene er fordelt på skolens afdelinger, men også i de omkringliggende fritidsklubber. 
De enkelte steder er beskrevet nedenfor. Du kan også læse mere om de forskellige fritidstilbud i menupunktet: "De enkelte fritidstilbbud"

Fritidstilbuddet Indre Ringvej, afd. A
Fritidstilbuddet på Autismeafdelingen har fokus på at skabe udvikling, læring og trivsel. Vi arbejder med at styrke de sociale relationer imellem børnene. 

Fritidstilbuddet Lumbyesvej, afd. B og Ullerupdalvej, afd. C og D
Frederiksodde Skoles fritidstilbud på Ullerupdalvej og Lumbyesvej giver børnene en oplevelse af at være en del af et fællesskab. Vi målsætter aktiviteterne, således at børnene bliver støttet igennem deres udvikling.

Fredericia Fritidscenter, Damvej
Et af skolens fritidstilbud, som foregår i en ekstern fritidsklub på Damvej. Fredericia Fritidscenter har forskellige værksteder, blandt andet træ, musik og kreative rum. Desuden en stor byggelegeplads med heste, høns, kaniner marsvin og legeredskaber samt basket- og fodboldbaner.

Byggelegepladsen Fr. Hansens Allé, Byggeren
På Byggelegepladsen, som også ligger ”væk” fra skolens område, er der et aktivt ude liv hele året. Vi øver os i håndværk og lærer at mestre en hammer og meget andet værktøj. Det er vigtigt for personalet, at alle børn trives og har en god oplevelse af at være med i de fællesskaber, der bliver skabt.

Aftenklubben på Indre Ringvej, afd. A
Klubben er et aftentilbud til unge fra 5.-10. klasse, hvor der er mulighed for at være sammen med de jævnaldrende og derigennem styrke de sociale relationer. Klubtilbuddet er hver mandag kl. 14.00-19.00 i Klubbens lokaler på Indre Ringvej.

Ungeklub på Lumbyesvej, afd. B
I klubben vil vi skabe en platform, som henvender sig til unge fra 7. klasse. I klubben vil der være aktiviteter, som henvender sig til aldersgruppen, men på tværs af klasserne, så vi på den måde kan være med til at skabe nye venskaber og fællesskaber. Ungeklubben er hver mandag kl. 14.00 - 19.00 i lokalerne på Lumbyesvej. 

Juniorklub på Ullerupdalvej, afd. C og D
Juniorklubben er et aftentilbud til unge fra 6.-10. klasse, hvor vi spiser sammen og de unge kan være med til at lave maden eller bare hænge ud. Klubben er hver tirsdag kl. 16.00 - 19.45 i lokalerne på Ullerupdalvej. 

 

Indmeldelse i de kommunale fritidstilbud sker digitalt via Digital Pladsanvisning, som du finder her